Fup eller fakta om kosttilskud

Kosttilskud og ergogene stoffer (præstationshjælpende stoffer) er ofte til diskussion. Er der grund til at indtage disse for idrætsudøvere? Har man gavn af kosttilskud hvis man spiser en alsidig kost og er der nogen effekt af de ergogene produkter?

Svaret er ikke altid lige enkelt. Reklamer for produkterne lover forbedrede præstationer og er ofte understøttet af udtagelser fra kendte eliteidrætsudøvere.

Flere undersøgelser viser at idrætsudøvere har et stort forbrug af kosttilskud og ergogene stoffer. Er dette nødvendigt og hvad får man for sine penge?

Vitaminer og mineraler

Ekstra tilskud af vitaminer og mineraler er normalt ikke antaget at være præstationsfremmende. De fleste undersøgelser af idrætsudøvere viser endvidere, at de får deres vitaminbehov dækket. En undtagelse kan være idrætsudøvere, der har lavt energiindtag. Det drejer sig primært om idrætter hvor der er et æstetisk krav om lav vægt. Sportsfolk har dog generelt et højt energiindtag, og dermed et højt indtag af vitaminer og mineraler.

Ekstra tilskud af visse vitaminer kan dog være gavnligt. Ekstra indtag af de antioxidante vitaminer C, E og betacaroten har en mulig positiv effekt på den træningsinducerede nedbrydning af musklerne (forsinket muskelømhed), specielt efter hård eller uvant træning. Mangel på C vitamin har samtidig en negativ effekt på opbygningen af bindevæv i kroppen (sener og ledbånd). Et ekstra indtag betyder dog ikke en styrkelse af disse strukturer. Derimod er tilskud af Q10 (ubiqinon) aldrig bevist at have nogen positiv effekt. Det har dog været markedsført specielt rettet mod idrætsudøvere.

Ekstra indtag af jern, der indgår i opbygningen af hæmoglobin i de røde blodlegemer, er normalt ikke nødvendigt. Tilskud kan dog være gavnligt hvis kosten ikke indeholder jern nok. Kvindelige udøvere kan have brug for jerntilskud i forbindelse med menstruation, hvor der er et jerntab i forbindelse med blødningen. Ekstra indtag af vitamin C og B12 kan fremme jernoptagelsen og opbygningen af røde blodlegemer.

Visse sporstoffer (mineraler der forekommer i lav koncentration i kroppen) er påstået at have en præstationsfremmende effekt. Det gælder f.eks. krom og selen. De undersøgelser der hævder at krom kan fremme muskelopbygningen er lavet på forsøgsdyr med megadoser. Der er derfor ikke belæg for, at ekstra tilskud af en lille mængde krom har nogen effekt. Krom har dog også insulinlignende effekt og kan muligvis fremme genopbygningen af glykogenlagrene. Ekstra tilskud af selen kan muligvis have en helbredsmæssig effekt, men er ikke præstationsfremmende. De senere år har der været fokus på indtagelse af jod, da en kostundersøgelse viste at mange ligger under det anbefalede indtag. Dette kan have konsekvens for udvikling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Der er i dag tilsat jod til salt for at fremme jod indtaget.

Alt i alt må man konkludere at idrætsudøvere ikke altid har specielt brug for vitamintilskud. En multivitaminpille hver dag kan sikre at behovet er dækket og i perioder kan der suppleres med ekstra tilskud.
Fiskefedtsyrer
Fiskeolie (omega-3 fedtsyrer) har de senere år tiltrukket sig stor opmærksomhed og markedsførers kraftigt. Undersøgelser af eskimoer viste at deres kost indeholdt store koncentrationer af fiskeolie samtidig med at de havde lav forekomst af hjerte- karsygdomme. Endvidere viser flere undersøgelser på dyr, at tilskud af fiskeolie kan hæmme inflammation (klinisk betændelse på grund af overbelastning).

I flere artikler, har råd i forbindelse med idrætsskader derfor været tilskud af C vitamin og fiskeolie evt. i forbindelse med anti inflammatorisk medicin (brufen eller piroxicam). Den træningsinducerede nedbrydning af musklerne (forsinket muskelømhed) skyldes også inflammation. Undersøgelser på mennesker der er påført træningsinduceret nedbrydning af muskulaturen og marathonløbere viser dog ingen tydelig effekt af tilskud med fiskeolie. Dette skyldes sandsynligvis, at der er brugt megadoser i dyrestudierne. Det kan dog tænkes at det daglige træningsinducerede slid kan nedsættes ved supplement.

Et dagligt supplement af fiskeolie er generelt gavnligt for sundheden. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er billigere og smager bedre at få tilskuddet i form af fed fisk som laks og makrel end at købe kapsler med fiskeolie. Dog er det ofte sådan, at vi ikke indtager fisk nok i vores daglige kost. Flere kosttilskud indeholder også omega-6 og i visse tilfælde omega-9 fedtsyrer.

Ergogene stoffer

Hvorvidt mange ergogene stoffer har nogen egentlig effekt er ofte til diskussion. Videnskabelige undersøgelser viser både for og imod. Dette skyldes forskellige undersøgelsesformer og forskellig dosering i forbindelse med testningen. Mange idrætsudøvere på højt niveau sværger dog til disse produkter og videnskabelige undersøgelser kritiseres ofte for at være udført på forsøgspersoner, der ikke har været topidrætsudøvere.

Et produkt som f.eks. kreatin har vist sig virkningsfuld, men kun under specielle omstændigheder. Alligevel markedsføres kreatin som et vidundermiddel, der kan hjælpe alle typer af idrætsudøvere. En undersøgelse konkluderede at kreatin kunne have en præstationsfremmende effekt på 5% under specifikke betingelser. I markedsføringen af kreatin viste man grafisk hvad en fremgang på 5% ville betyde for forskellige typer af idræt med henvisning til dette studie. Denne type af generalisering er dog klart misvisende.

En del af de produkter der udbydes kan dog betragtes som rent fup, da der ikke er den mindste form for dokumentation for virkningen. Markedet for kosttilskud og ergogene stoffer er mindst ligeså broget som markedet for slankemidler. Af de stoffer der markedsføres har følgende stoffer en beviselig effekt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *